Hverdag igen.
Kan godt mærke at tiden går hurtigt lige pludselig, og computertid er der ikke så meget af.
Allerede efter første arbejdsdag, var det som om ferien var måneder tilbage. Man kommer hurtigt på plads, og føler den velkendte hverdag igen.
Men det er fint nok.

I torsdags efter arbejde (børnene var hos Daniel) Tog Bo og jeg med Camilla og Jan, og deres ven Kasper, en tur til Valby parken med vores discs. Klar til en omgang disc-golf.
Jan er blevet helt bidt af det, og har allerede en god samling discs (6-7 stykker, imod mine 3). Han havde så aftalt med en forhandler at mødes i Valby parken for at han kunne købe en smart taske (fremfor sin fine Netto-pose) til at transportere sine discs rundt i.
Men vi står der og kigge på udvalget kommer en gut gående forbi os. Og ham forhandleren siger så, sådan lidt henkastet: "Han er også meget god. Han er blevet Danmarskmester to år i træk."
Han kendte åbenbart vores gode forhandler, og de skal selv til at spille lidt bagefter, sammen med at par andre. Vi kigger lidt på dem, mens vi venter på at det bliver vores tur, til at spille banen, og det er altså nogle imponerende skud de kunne lave. Tror man skal tage derud i hverdagene lidt oftere, hvis man vil aflure nogle fif.
Da vi var nået helt hen på bane ni, får jeg lavet et gevaldigt skævt skud, der lander på den forkerte side af en række træer, og lige ved siden af hul 8. Stiller mine ting ved siden af discen, og går et par skridt tilbage mod de andre, for at holde øje med slagets gang, og for at se hvornår deter min tur til at skyde igen. Mens jeg står dér hører jeg først et dunk bag mig. (Åh nej, nogen spiller hul 8 nu, og her står jeg lige ved siden af, og spiller HUL 9!! Pinligt) Vælger ikke at kigge mig tilbage.
Så hører jeg noget komme susende bagfra, og videre ind i træerne. Endelig lander der så en disc en meter eller to fra mig. Det viser sig så at være Danmarks mesteren fra før og hans medspillere (med undtagelse af vores forhandler). Der er jo kun 12 huller, så nogle af hullerne skal man spille to gange, og derfor var de pludselig kommet bagved os. Kunne have gravet mig ned, da jeg skulle forklare at jeg i virkeligheden var på vej mod et helt andet hul. I bund og grund er det vel ikke så pinligt, jeg har jo ikke spillet mere end en 7-10 gange, og på mine ture rundt på diverse baner, har jeg set flere der var dårliger end mig. Havde jegså bare ikke vidst, at det var Danmarksmesteren.
Men hvis de fandt det komisk var de i hvert fald gode til at skjule det, og den ene gav glad og gerne råd til hvordan jeg skulle kaste for bedst at komme over til det rigtige hul. (de andre var inde og lede efter den disc, der røg i træerne).
Ak ja.
Alt i alt synes jeg ikke jeg spillede særligt godt. Jeg fik lavet nogle flotte skud af og til, men så røg de gerne den forkerte retning (Så flot - men ikke rigtigt). Eller også fuckede jeg så bare resten af banen op, så jeg alligevel lagde mig bagest.
Camilla blev rigtig sur ved det ene hul, og endte med at tyre sin disc frem og tilbage ved kurven, i ren og skær arrigskab. Det var lidt ærgerligt (for hende - ikke for mig) for hun spillede ellers udmærket, men endte alligevel med sammenlagt at have brugt et skud mere end mig.
Vi tog aftensmad med hjem til Camilla og Jan, og spiste der, hvor Kaspers kæreste også dukkede op. (Stakkels pige havde dér ventet i over to timer på at spise - vi var først hjemme ved 10-tiden).
Jan var helt oppe at køre, og ville have Bo med ud og disce igen fredag (hvor vi skulle til Bos mosters fødselsdag), og lørdag og søndag.

Fredag hentede Bo Helene i børnehave og vi mødtes oppe på skolen lige som de havde pakket Lucas ting sammen og sagt farvel. Så hjem og have os alle sammen i pænt tøj, og pakke gave ind og det hele.
I nogenlunde rimlig tid, kom vi afsted. Stilte Jacob-bilen på Måløv station, og gik hen og ventede på toget. Da der kun er to minutter til toget kommer slår mindet om dengang jeg kl 12 midnat, ankom til Måløv station, kun for at opdage at jeg har gemt at slukke lyset og ikke kan komme nogen steder. Det var én ting. Noget helt andet ville være at komme der med to trætte børn og halvstor oppakning (Legetøj og ekstratrøjer og den slags). Kan ikke nå helt over på den anden side og hen til p-pladsen. Går hen hvor man kan se Jacob, der holder med baglygterne mod os. Kan ikke bedømme om det er genskær i de røde lygter, eller om de rent faktisk er tændt.
Er i vildrede: Skal vi nå toget eller skal jeg tilbage og tjekke. Toget kommer. Vi sætter os ind. Toget kører ikke. Der kommer besked over højttaleren, at vi venter på signal. Iiih! Nu havde jeg lige besluttet... Vi går ud igen og jeg løber hen i et forsøg på at nå det. Toget kører. Lyset var slukket. Endnu mere IIIIH!
Går tilbage og prøver at være glad for at jeg i det mindste nu kan slappe af i bevidstheden om at vi kan køre når vikommer tilbage til Måløv. Men nu er det helt sikkert at vi kommer for sent.
Øv-bøv!
Vi var heldigvis ikke de eneste. Pias Claus, der ahvde været ude og købe en cykjel på vejen havde også haft problemer med at finde det, så han kom lige et par minutter efter os.
Det var en rigtig hyggelig aften, tror også børnene hyggede sig, selvom de bliver hurtigt trætte. Kan godt mærke de er ved at være store, når man er ude også. De kan bedre underholde sig selv, eller indgå i fællessamtale. Det gør det så igen lettere for mig at slappe af, og forsøge at være lidt med i 'spillet'. Helene glemte hele tiden hvad Bos moster hed, og kaldte hende derfor konsekvent fødselsdagsbarn :) Meget sødt ...
Omkring kl halv 9 ringer Jan, han vil frygtelig gerne tale med Bo.
Han og Kasper var igen ude at disce, og ved hul 9, havde Jan lavet en Eagle, mens Danmarksmesteren så på :D Han skrev sig så som vidne i Jans disc, med en fin lille kommentar. Han var ikke til at skyde igennem... Jan altså ;)
Begge børnene faldt i søvn på vej hjem igen, vi var også først hjemme over 11, så vidt jeg husker, så deter der ikke noget at sige til...

Weehu! Jeg har nu planlagt at hver lørdag så vidt muligt skal starte med en svømmetur. Som pædagogmedhjælper i kommunen har jeg gratis adgang til svømmehal, det skal da udnyttes. Det begyndte med at Lucas klasse har fået at vide at de fremover i gymnastiktimerne skal svømme halvdelen af tiden og have gymnastik den anden halvdel. Og Lucas vcar ikek helt stolt ved tanken. Han var bange for at ale de andre var bedre end ham.
Det begyndte vi så på lørdag.
Havde spurgt Camilla og Jan om de ville med. Det kunne de ikke, medmindre vi rykkede tidsppunktet lidt tilbage (de havde en aftale kl 11). Det gjorde vi så, og svømmede også viedere en halv time efter de andre var gået.
Bo fik lyst til at tage til Roskilde og øve-spille lidt på deres disc golf-bane.
Det gjorde vi så efter at have været hjemme og spise frokost og sætte vores klor-lugtende badetøj og håndklæder til vask.
Røg ogå ud i en have konflikt. Min udlejer stod ude da vi kom hjem. Hun ville lige høre om jeg mon kunne (med tryk på 'kunne') få tid til at ordne min have snart. Ja, jeg ved godt min have ikke er den mest velplejede, men jeg har sådan set også rigeligt at se til indendøre i forvejen. Jeg er glad for at have have, men det er lige ved at være sådan at jeg hellere undværede den. Efter det hegn blev sat op, af de nye lejere ved siden af, har haven (vores del) for det første fået en meget dum facon, der er ikke plads til noget udfoldelse. Deres have lægger indhegnet med en udenfra låselig dør (med pæn indendørs gang), vores har en meget ufærdig gang, og en dør der kun kan lukkes indefra, OG der er så lige gangsti midt igennem vores havedel, som naboen konstant benytter hver gang de skal nogen steder. Når manden derinde taler i mobil går han af en eller anden grund også ind i vores havedel. Det var DEM der ville have hegn op, ikke mig, og DEM der konstant bader igennem min have. I dag stod han gudhjælpemig med en elektrisk fluesmækker nede i mit bed og viftede rundt med den...???!? Er så dårlig til at håndtere den slags situationer, så sad bare og gloede indefra stuen af, da jeg fik øje på ham. Blev reddet af katten, der ville ind. Ligeså hurtigt Helene sprang op i vinduet for at lukke hende ind, lige så hurtigt sprang han ud af min have igen...
Og mht. min udlejer... Synes det er fint nok at haverne skal se nogenlunde ud, men for H*******. Nu har jeg boet her i snart 2 år, og jeg mangler stadig lister flere steder inde i stuen. Jeg mangler stadig en ordentlig gang ud til haven (har betongulv, og en dør der nærmest bare er spændt op) Og det hul+revne der var i vinduet i bryggerset da jeg flyttede ind, er blevet værre ved det første blæsevejr, hvor der faldt et ordentligt stykke af. Når det bliver vinter står vinden lige ind! Og der mangler en bagplade i skabet over køleskabet, hvor vinden også står lige ind, så snart det bliver koldt. Altsammen ting, der SKULLE have været i orden før jeg flyttede ind! Og så taler de til mig om have!! Når jeg en gang imellem møder taler med dem, og snakken kommer på nogle af de ting der mangler, har de måske nok lidt samvittighedsnag over det, men er også fuld af gode undskyldninger. Jeg plejer at sige at de ikke skal stresse med det, for det går da nok. Vinduet vil jeg bare gerbe have ordnet inden vinter, men det andet lever vi med. DET! siger jeg så nok ikke næste gang. Hvis jeg da ikke ligefrem skulle gå hen og tage fat i dem og høre hvornår der sker noget. ARG! Hvorfor er jeg så konfliktsky!!?? Det ville virkelig hjælpe lidt på mit humør bare at får det ud af kroppen!!
Jeg lovede børnene lidt lommepenge for at gå ud og hive det værste op, mens Bo lavede frokost, og jeg ordnede vasketøj og lettr oprydning. Efter frokost hjalp jeg dem lige i 15 minutters tid, Vi blev slet ikke færdige, men det hjalp. Og synes ikke jeg vil skyde rundt på alle mine planer, fordi jeg har nogle Hokus-krokus-naboer og nogle udlejere, der gerne vil have noget pænt at kigge på og tænker knap så meget på hvordan der ser ud i deres lejers ufærdige lejlighed.
Nå, hvor kom jeg fra??
Bo nævnte lige i en sms til Jan, at vi tog til Roskilde og discede , og de var på :D
Helene holdt ikke så længe, så hun og jeg gik og legede lidt i stedet. Lucas spillede banen til ende med de andre, og var virkelig god.
Så tog vi ned til havnen og fik os en is. Jeg havde lovet Helene allerede da vi fik idéen, at hvis vi kom afsted, så skulle de få en is hver.
Jeg skulle da også lige have en is, med tre kugler og det hele. Bo var gået ud til ungerne med hver af deres is, og jeg tog min is i hånden... Og fik på magisk vis knust vaflen, hvilket resulterede i at jeg stod og spiste min eller dejlige is, i stor hastighed ud af mine egne fingre, mens flødeskum og smeltende is dryppede ned på mine sko, indtil Camilla gik ind og hentede en ekstra serviet og holdt den under mig. Nød ikke min is så meget som jeg kunne have gjort :(

Så tog vi ellers bare hjem og hyggede. Børnene var godt trætte - det var vi sådan set også. Efter Bo havde halvsovet lidt, og var vågnet op igen satte vi Firefly på. En serie der efter Bos mening var ALT for kort... (Kan ikke vide om jeg giver ham ret før jeg har holdt mig vågen til noget af den). Faldt i øvn i samme sekund mit hovede lagde sig på hans mave... Vi må prøve igen en anden dag, hvis han da gier, nu hvor han har set frem i den uden mig. Kan godt lide serier, når man har dem på dvd, det er altid dejligt let at se et enkelt afsnit, når man lige har tid en aften. En film falder jeg i søvn af bare ved tanken om at skulle holde sig vågen i de 2 timer den varer. Et afsnit på 30 minutter kan man lige overskue at holde sig vågen til (bare ikke lige igår).
I dag skulle Bo så mødes med sn gode ven Dan, de tog så ind efter et par timer og spillede... Disc golf... SURPRICE :D Og Jan fik lige hægtet sig på igen ;)
Vi andre har bare slappet lidt af herhjemme. Jeg har læst en masse, og ryddet op i hygge tempo, uden at nå de store mål.
(Nogen tænker måske hvorfor gik hun så ikke i haven? Svaret er ganske simpelt: Fordi jeg ikke havde lyst! Det er begyndt at ødelægge mit humør at tænke på den have. Man kan ikke få lov til at være derude uden at de første fem mennesker går og kigger/betragter eller kommer med kommentarer til det man laver. Så er jeg lidt trodsig over at få sådan en kommentar i hovedet - jeg plejer at tage mig af have i eget tempo, og jo det kunne måske være bedre, men hvor mange enlige mødre har lige have som højeste prioritet? Og endelig tænkte jeg bare, at jeg måtte blive færdig med den bog jeg har lånt og været igang med det sidste halve år, men endnu ikke er blevet færdig med, fordi jeg som regel ikke har tid til at sætte mig ned og læse før sen aften, og så falder jeg i søvn efter et par linier (når sjældent mere end 5 sider, og for det meste kun en halv)).

Da jeg for omkring to timer siden påbegyndte denne tekst ringede Bo og sagde han var på vej hjem men at der var indsat S-togsbusser på strejknngen, så han ikke kunne nå sin bus i Farum, og jeg lovede at hente ham. Det viser sig så at alle veje omkring stationen er spærrede, så det var ikke jordens letteste opgave at finde et sted at samle ham op. Valgte at parkere Jacob på enparkeringsplads som jeg lige 'overså' var privat, og så gik jeg de to minutter over på stationen og fandt ham. Men det skulle vise sig at være så sjovt, at man ikke engang kunne komme samme ej tilbage som jeg var kommet derhen. Er ikke særlig kendt i Farum, og havde det ret skidt med at børnene var alene hjemme, nu hvor det kunne se ud til at vi skulle ud på et større eventyr for at finde hjem. Havde vækket Lucas nok til at han kunne forstå at jeg kørte for at hente Bo, og at telefonen lå på bordet hvis de fik brug for at ringe, men selvom han med sine lukkede øjne kunne gentage beskeden for at bekræfte at han havde hørt den, var jeg ikke sikker p at han ville kunne huske det hvis han vågnede op og jeg ikke var hjemme endnu...
Men vi fandt en vej hjem (som jeg næsten tror er hurtigere end den anden jeg havde kørt), og begge børn sovtrygt endnu da vi var hjemme 25 minutter senere...

SUK!! Nu skal jeg sove!!!!

Michala